Det meningsfulde liv ifølge teologien

Køb billet

Vi lever i en oplevelses- og evalueringskultur. Det er en tid, hvor vi jagter højdepunktsoplevelser og nødigt vil gro fast i det rutineprægede. Det er også en tid, hvor vi konstant evaluerer for at gøre tingene bedre og få et meningsfuldt liv. Vi bliver fortalt, at det er vigtigt at træffe de rigtige valg for at få mest muligt ud af livet. Det gælder både arbejdslivet, familielivet og fritiden.

Hvad gør det ved os, og hvad skal vi mene om det? Har kirken noget at sige ind i det?

Domprovst ved Aarhus Domprovsti Birgitte Graakjær Hjort tager temperatur på tiden, standser op og overvejer, hvad der præger os, uden at vi til daglig går og tænker så meget over det.

Om Vidensfestival 2026
Det meningsfulde liv

Med årets vidensfestival sætter Holstebro Folkeuniversitet fokus på et af de store, eksistentielle spørgsmål i menneskelivet. Vi undersøger, hvad det er, der gør, at livet opleves som meningsfuldt. Emnet belyses ud fra en række forskellige fagområder, for eksempel filosofien, litteraturen og teologien, ligesom vi skal tilbage til antikkens begreber om emnet. Allerførst går vi ud i naturen og leder efter det meningsfulde liv.


Arrangementet er et samarbejde mellem Holstebro Folkeuniversitet og Holstebro Bibliotek.

Dato

18. november 2026

Tid

kl. 18.30 - 20.30

Sted

Holstebro Bibliotek, Bibliotekssalen, Kirkestræde 13, 7500 Holstebro

Pris

50 kr.
Folkeuniversitetets storkunder og studerende kan hente gratis billetter.

Oplægsholder

  • Billede

    Birgitte Graakjær Hjort,

Køb billet